torsdag den 15. marts 2012

My Fooduniverse... goes veggie with Falafel.

Køleskabet (og papkasssen på terrassen) er fyldt med grøntsager. Så mange, at vi knap kan nå at spise dem... derfor er dagens aftensmad blevet helt vegetar. Det er også godt af og til at lade dyrene være i fred!  

Falafel & Persillerodspuré

Falafel stegt på panden, anrettet med perssillerodspuré, ristede svampe samt jordskokker. Pyntet med tørrede tranebær og frissé.

Skal vi have vegetar, så gør vi det ordentligt!

Hjemmelavet falafel.


Ingredienser: - 3 personer -

150 G. Kikærter
1-2 Æg
2 dl. Mælk

Timian (gerne citrontimian)
60 G. Gulerødder
Champignon (en lille håndfuld)
60 G. Persillerod
Cyennepeber
Spidskommen
Korianderfrø

500 G. Persillerødder
2 dl. mælk
Svampe (en lille håndfuld)
150 G. Jordskokker
Tørrede tranebær

Kørvel
Frissé


Fremgangsmåde:

1) Kikærterne lægges i blød ca. 12 timer.

2) Vandet hældes fra og kikærterne blendes fint. Tilsæt æg og mælk.
Fintsnittede gulerødder, persillerødder og svampe blandes i.
Salt, cyennepeber samt spidskommen og korianderfrø blandes også i massen.

3) Formes som "æg" eller runde kugler og steges på varm pande i olivenolie.

4) 500 gram persillerødder skrælles og skæres i tern. Koges i gryde med 2 dl mælk. Top op med vand hvis ikke rødderne er dækket af væske. Koges møre i ca. 10 min og blendes til fin puré. Tilsæt den varme mælk lidt af gangen. Det er ikke sikkert det hele skal bruges.

5) Jordskokker skrubbes og snittes  i tynde strimler. Champignon skæres ud. Sauteres sammen på en pande lige inden servering. Smag til med lidt soya og peber. Tilsæt evt. også lidt salt, hvis soyaen ikke giver salt nok.

6) Så skal der anrettes.

Kør en tyk streg af puréen ud på tallerknen. Kom lidt af jordskokkerne/svampe sauté på og placer 3-4 stk falafel på tallerknen ovenpå sauteen.

Pynt med små kviste kørvel, frissé samt soltørrede tranebær.

Så kan det vist godt gå an at være vegetar for en dag ;o) - Velbekomme -


Ingen kommentarer:

Send en kommentar