søndag den 15. december 2013

Chipotle mayonnaise - Madsvinene 1:4 : December 2013


Man må aldrig gå ned på dippe dip :o) Det gør vi heller ikke i dag.

Vi starter nemlig lige med at piske en chipotle mayonnaise sammen. Så har vi noget at dyppe vores lækre brød i!

Chipotle mayonnaise


 
Lækker dippe dip
 
Ingredienser:

 
3 stk. Past. æggeblommer
Salt
1 tsk. æbleeddike
1 dl. oliven olie
1,5 dl. plante olie
1 tsk. røget paprika
Chipotle peber

 

Fremgangsmåde:

 

1)    Æggeblommer piskes med salt og eddike.

 

2)    Tilsæt olien lidt af gangen under konstant piskning.

 

3)   Chipotle hakkes fint, og piskes i sammen med røget paprika.

 

4)   Smag til med hvid peber og citron saft.
 
Sådan, en meget lækker dippe dip.

Chipotle mayonnaise

onsdag den 9. oktober 2013

Tapas - Madsvinene 2:2 - April 2013

Så er vi kommet til anden del i Madsvinenes tapas arrangement på Aarhus Efterskole.

Hvis nu Jan åbner en flaske rødvin mere kan vi lige klare de sidste tre retter  :o)

Jeg har lavet et link til indlægget med de første tre tapas.  

Menuen var som følger.


Laks - Røg - Fennikel - Æble 
        
And - Artiskok - Kakao

Svampe

Majs - Chorizo

Ost

Citron

Let the show begin... part two.

Majs - Chorizo
Polenta med chorizo og tørrede abrikos

Majs, chorizo og abrikos


Ingredienser:

300 G. polentagryn
Salt
8 stk. små chorizo pølser
Røget paprika
2 dl. æblejuice
1 stk. æble
Evt. timian    


Fremgangsmåde:

1) Polentagryn koges i æblejuice og 5 dl vand, med lidt salt. Æble i små tern kommes også i gryden.

2) Når polentagrøden er kogt godt sammen skal den puttes i en form og stilles på køl ca. en time. Derefter tages den ud og skæres i en passende størrelse. Ca. 3x3 cm.
Vendes i røget paprika og en lille chorizopølse kommes på toppen sammen med en tørret abrikos.


Lige før servering skal de have 10 min. i ovnen ved 190 grader.

Pynt med kørvel eller timian.
 



Ost
Vesterhavsost, sprøde rugbrød og hybenkompot

Vesterhavsost og hybenkompot

Ingredienser:

500 G. hyben
250 G. sukker
1 tsk. vanilje
½ dl. hvid portvin

3 lækre oste
4 skiver rugbrød
Kørvel


Fremgangsmåde:

1) Rugbrød skæres igennem så det bliver til to trekanter. Lægges på en bageplade. Hæld lidt oliven olie på og drys med lidt groft salt. Bages i ovn ved 170 grader i 6 minutter.

2) Hyben kommes i gryden. Sukker og vanilje ligeledes. Tænd på ¾ varme. Når det er kogt godt sammen slukkes for varmen. Nu kommes den hvide portvin i gryden, og der røres grundigt. Bummelum… utrolig lækker hybenkompot til osten.

3) Osten anrettes på rugbrød med hybenkompot, skal vi lige have en kvist på toppen?


Citron
Lækker og frisk citrontærte

Citrontærte
Ingredienser

5 stk. citroner
225 G. sukker
5 dl fløde
8 stk. æg
1 + 4 æggeblommer

2 stk. æg
320 G. smør (blødt)
250 G. flormelis
60 G. mandelmel
Ca. 700 G. hvedemel


Fremgangsmåde:

1) Først laves mørdejen. Smør og flormelis æltes godt sammen. Tilsæt æg og arbejd videre. Kom lidt efter lidt mandelmel og hvedemel i, og arbejd dejen grundigt igennem. Hold gerne lidt mel tilbage, som du skal bruge når dejen skal rulles ud.

2) Så skal citronmassen laves. Saften af citronerne og sukker bringes til kogepunktet. Fløden skal ligeledes varmes op. Hele æg samt æggeblomme slåes ud i en skål. 
Den varme fløde piskes i æggene. Herefter piskes den lune citronsaft i massen.

3) Nu skal vi rulle tærtedejen ud i en form

4) Tærtebunden skal først bages ved 140 grader i 15 min. Herefter pensles med æggeblommer og bages igen 5 min. Det gentages 3 gange.

5) Nu skal fyldet kommes i. Ovnen skrues ned til 120 grader og tærterne bages 8-10 min.
Hvis vi kan finde vores brænder skal tærten lige have creme brulee tricket på toppen.

Uha det her er bare supernice!!

Pigerne vil elske denne dessert… de tror den er sund, fordi den er så frisk i smagen… ;o) 

onsdag den 2. oktober 2013

Tapas - Madsvinene 1:2 - April 2013

Madsvinene har indtaget Aarhus Efterskole. Jeg har rystet posen og taget 6 forskellige små hapsere op.
 
Så vi spiser tapas og drikker spansk vin. Det bliver en sikker succes. 
 
Lækker tapas
 
 
Herunder kommer menuen, men jeg skriver kun om de 3 første i dette indlæg. De sidste 3 kommer lidt senere.   
 
Laks - Røg - Fennikel - Æble
 
And - Artiskok - kakao
 
Svampe

 

Majs - Chorizo


 
Ost
 
Citron
 

 
Laks - Røg - Fennikel - Æble
Røget laks med fennikelcreme og sprøde æbler
 
Morten laver fennikelcreme... og sætter det fint sammen.
 
Morten laver dippedip til laksen

Ingredienser:

250 g. røget laks

1 stk. fennikel

Hel fennikelfrø
1 dl. græsk yoghurt
1 stk. æble
3 stk. radiser
Dild/kørvel

8 stk. brødcrouton



Fremgangsmåde:
 
1)     Fennikel skylles og skæres i små stykker. Bages i ovn, sammen med fennikel frø, ved 150 g til de er helt møre. 
 
Fennikel blendes til fin pure. Til sidst vendes lidt græsk yoghurt i pureen. Smages til med salt og peber. 
 
2)      Røget laks skæres i tynde skiver.
 
3)      Radiser snittes i tynde skiver på et mandolinjern.
 
4)      Æble snittes i tynde skiver og vendes i citronsaft og olivenolie.
 
5)      Anrettes fint på brødcrouton.


 
And - Artiskok - kakao
Rosastegt andebryst med artiskok-mayonnaise, rødbeder og hakkede kakaobønner
 

Peter er glad for ænder. Han var i hvert fald god til denne and.

Peter hygger om anden
 
Ingredienser:
 
2 stk. andebryst
4 stk. grillede artiskokker
4 stk. æggeblommer
5 dl. olie
Salt
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. sennep
1 mellemstor rødbede
3 stk. kakaobønner
8 stk. brødcrouton
Frisk timian
 
Fremgangsmåde:
 
1)      Andebryst steges rosa (skal serveres kold – skæres i mindre stykker ved anretning).
 
2)      Så skal vi lave en mayonnaise med grillet artiskok og grov sennep.
       A) Æggeblommer piskes med lidt groft salt.
       B) Tilsæt æbleeddiken.
      C) Blend grillede artiskokker med olien. Hæld derefter olien i æggen lidt af      gangen. Bliv ved med at piske til alt olien er kommet i.  
      D) Til sidst smages til med sennep, salt og citron eller æbleeddike.        
 
3)      Rødbede skrælles og skæres i tynde bånd, med en tyndskræller. Rødbederne marineres i olivenolie, sherryeddike, salt og sukker.
 
4)      Så skal det hele anrettes flot på en brødcrouton.
 

Peter og Jan hygger om komfuret


 
Svampe
Svampe cappuccino toppet med kokosskum


Lækker tapas og god rødvin

 

Svampecappuccino.. mums

 

Ingredienser:
 
500 G. Svampe
100 G. Løg
3-4 fed Hvidløg
Timian
 
4 stk. kaffekopper med underkopper
3 dl. Kokosmælk
Licithin
 
Man kan komme et par tigerrejer på spyd oven på koppen, hvis man ønsker retten lidt større. Det har jeg prøvet med god erfaring.  
 
Fremgangsmåde:
 
1)      Svampe børstes fri for jord. Ingen vandpjaskeri… Det er jo en svamp, derfor suger de vandet til sig.
 
2)      Svampe, timian, hvidløg samt grofthakket løg sauteres i olivenolie i en varm gryde.
 
3)      Tilsæt vand, så det lige dækker. Lad det simre 20 min. Blendes til lækker suppe. Smag til med salt og cayennepeber.
 
Kom evt. lidt hønsefond eller grøntsagsfond i, istedet for vand.
 
4)      Nu skal der laves skum. Licithin opløses i vand i en gryde. Det skal blive til en homogen masse.
 
Kokosmælk kommes i en lille gryde. Bringes til kogepunktet. Sluk. Kom licithinmassen i gryden… frem med mr. Bamix og bom bom… men ikke mere koge nu!  
 
5)      Suppen hældes op, så der er 1 cm til kanten. Skummet lægges forsigtigt på toppen med en spiseske.  Vola viola! Drys evt. med lidt cayennepeber på toppen samt en grøn kvist.


 
Det var første del af tapas på Aarhus Efterskole. Følg med på bloggen og se anden del af Madsvinenes tapas arrangement.

Tak for en hyggelig aften drenge. 
 

onsdag den 18. september 2013

Rabarber og et nedfalden æble! Marmelade?

De sidste rabarber


Jeg har været lidt i haven i dag.. Mine vin-rabarber så lidt triste ud. Der stod 7 små tynde stængler tilbage, som råbte på at blive plukket. Så det gjorde jeg straks.










Et nedfalden æble!

Under æbletræerne lå der et lille æble, som lige må være faldet ned, det så helt fint ud. De andre æbler er næsten modne, så jeg snupper lige et æble mere fra træet. Så kan jeg nok lige få et lille glas marmelade af det som jeg har samlet sammen i haven i dag.






Æble & Rabarber marmelade
Æble - Rabarber marmelade


Ingredienser:

2 stk. æbler
120 gram rabarber
50 gram sukker
Evt. lidt Saffron

Fremgangsmåde:

1) Æbler skrælles og kernehus skæres ud. Æblet skæres i mindre stykker. Rabarber skylles og snittes i små stykker. Kom æbler og rarbarber i en gryde med sukker og evt. saffron.

2) Lad det koge nogle minutter under låg, så koger æblerne bedre ud. Når æblerne er møre tages låget af. Der røres godt rundt i gryden. Det er ikke nødvendigt at jævne denne marmelade, det sørger æblerne for.

Marmeladen hældes på skollede glas. Ingen baktier, betyder at det kan holde sig længere ;o) 

Så blev der lige et glas marmelade til ostemaden.     

lørdag den 7. september 2013

Jordbær Rabarber tiramisu - Madsvinene 3:3 - Maj 2013


Det kunne vist godt ligne at vi skulle lave en sommer tiramisu-agtig dessert i dag! :o)

Jo det er det vi skal. "Hvem skal lave desserten i dag drenge?" Mr. Wonsyld var mand for den opgave.
Det virker ofte som om det går lidt langsomt med Jan... men han er altid færdig med hans ret 20 minutter før de andre! :o) Så han har altså helt styr på sagerne. Han er også det vi kalder en livsnyder.  



Dessert
 
Rabarber - Jordbær - Mascarpone - Espresso 
Rabarber og jordbær i creme af mascarpone og hvid chokolade, samt ladyfingers i espresso.
 

Jordbær - Rabarber - Mascarpone
 

Ingredienser:  12 stk.

3 stænger rabarber
100 G. Rørsukker
200 G. friske jordbær jordbær
 
12 stk. Ladyfingers (savoiardi)
1 dl. Husets sprut (masala/madeira/ hvid portvin)
2 dl. Espresso

4 stk. Past. æggeblommer
100 G. Hvid chokolade
250 G. Mascarpone
5 dl. Skyr
100 G. flormelis
Vanilje (1 tsk. eller 1/3 af en stang)  

12 stk. Alu forme.
120 G. Mørk chokolade

 

 
Fremgangsmåde:

 
1)      Rabarber skylles og skærer i 2-3 cm lange stykker. Lægges i ovnfast fad, drysses med rørsukker og bages i ovn ved 160 G i 6-8 min.

 
2)       Past. Æggeblommer piskes hvide med lidt sukker og vanilje. Mascarpone og yoghurt røres i massen. Smeltet hvid chokolade vendes i til sidst.

 
3)      Jordbær skylles, fjern den grønne stilk, og skæres derefter i halve eller kvarte.

 
4)      Find den ønskede form frem.   Ladyfingers dyppes i espresso / portvin lage. Ladyfingers, rabarber, jordbær, mascarpone-creme ligges i lag. Slut af med at fylde formen med creme.  Stilles i fryseren. 

Jan samler desserten - Det ser godt ud.
 
5)      Vi skal nu have den ud af formen. Når den er ude af formen skal den rulles i finthakket mørk chokolade. Pyntes på toppen med jordbær og frisk mynte.

 
 
Hygge - Jordbær og Riesling.

fredag den 23. august 2013

Kalvetunge - Madsvinene 2:3 - Maj 2013


Vi skal da have lidt sjov i Madsvinene, derfor er vi sprunget på kalvetunge.

Peter blev forelsket i kalvetungen.... "den fætter ordner jeg lige" ;o) Jo, det gjorde han da også!

Lad os se hvordan kalvetungen blev ordnet, og hvad den blev serveret sammen med.

Hovedret
Kalvetunge - Asparges - Linser


Kalvetunge - Beluga linser - Asparges


Kalvetunge - Hjulkrone
 

Ingredienser: 4 pers.

Kalvetunge
250 G. Beluga linser
60 G. Edamame bønner
6 stk. Grønne asparges
4 stk. Hvide asparges
3 stk. Radiser

Hjulkrone
Spansk kørvel


Fremgangsmåde:


1)      Kalvetunge koges i 2-3 timer i letsaltet vand med diverse urter. Lad den ligge i kogelagen, mens den køler af.

Når den er afkølet kan den tykke hvide hinde trækkes af kalvetungen. Det kan godt være lidt besværligt, så brug evt. en urtekniv til at løsne den, hvor den sidder godt fast.

 
Færdigkogt kalvetunge.


Når kalvetungen er helt kold skal den skæres i tynde skiver som pænt kan anrettes på tallerkenen.  



Kalvetunge klar til at blive skåret ud.



2)      Beluga linser koges i vand med laurbærblad, hvidløg og persille eller timian. Linserne skal koge ca. 15-20 min.


3)       Radiser skylles og snittes helt tyndt på kokkens mandolinjern :o) Lad dem stå i koldt vand indtil det skal anrettes.


4)      De grønne asparges skæres af i bunden og snittes på skrå i 3-4 cm lange stykker. Smørristes umiddelbart inden servering. 


5)      De hvide asparges knækkes i bunden. Skrælles og snittes i passende små stykker. Serveres rå.


6)      Når der skal anrettes skæres kalvetungen i tynde skiver og anrettes flot på en tallerken med asparges, linser, edamame bønner og radiser. Toppes med hjulkrone og spansk kørvel.

Bommelum… Ripasso til kalvetungen, Det er lækkert! 


Kalvetunge & Ripasso


mandag den 12. august 2013

Havtaskekæber - Madsvinene 1:3 - Maj 2013

Det er blevet forår i madklubben. Det betyder at madsvinene atter er samlet. Le Chef havde igen sat en fremragende menu sammen.

Morten lavede havtaskekæber, som var hovedelementet i forretten. Se med her og bedøm selv hvordan det gik ;o)

Men jeg må bare sige det igen: The boys are in control!


Forret
 
Havtaskekæber - Havtorn - Sne - Malt
Stegte havtaskekæber i følge af orangesyltede havtorn

Havtaskekæber & syltede havtorn 

 
Ingredienser: 4 pers.

10 stk. havtaskekæber
Mel
150 G. Havtorn
1 dl. Appelsinjuice
1 dl. Hvidvinseddike
100 G. Sukker
Olivenolie
Maltosec
Dild
Kørvel

Malt
sukker

 
Fremgangsmåde:

 
1)      Havtaskekæberne renses for sener. Vendes i mel og steges på en varm pande i  
         olivenolie 2-3 min på hver side. 

 
2)      Appelsinsaft, hvidvinseddike og sukker koges sammen. Hældes over havtorn,   
         som skal stå på køkkenbordet indtil servering. Kan holde sig længe i køleskab.

 
3)       Malt ristes med sukker og lidt salt i en gryde nogle minutter ved lav varme.

 
4)     1 spsk. olivenolie kommes i en skål. Maltosec piskes i lidt af gangen indtil det
         bliver en fin sne. 

5)      Anrettes med havtaskekæben som centrum på en flot tallerken.




Havtaskekæber & havtorn