torsdag den 28. februar 2013

White port hybenmarmelade

Dette er helt klar en gemmer.

Jeg brugte frosne hyben denne gang, men det er også meget hyggeligt selv at plukke dem. Det tager bare noget tid at fjerne alle kernerne fra dem.. men hvis du har tiden og tålmodigheden.. then go for it ;o) 

Hybenmarmelade med hvid portvin

Marmelade af hyben & hvid portvin


Ingredienser:

500 gram hyben (jeg brugte frosne)
175 gram sukker
et lille stykke vaniljestang.
½ dl. hvid portvin

Fremgangsmåde:

1) Hyben og sukker kommes i en gryde. Vaniljestang flækkes på langs og kornene skrabes ud og puttes i gryden. Det hele koges godt sammen. Når det er kogt godt sammen skal du slukke for blusset. 

2) Tilsæt hvid portvin. Smages evt. til med citron.  

3) Tilsæt atamon.

4) Hældes på skoldede glas med låg. 

..og så er der bare total lækkert tilbehør til ostebordet..  Disk op med et par lækre oste.. åbn en lækker flaske rødvin fra hylden.. tænd stearinlys i stuen.. og byd din elskede velkommen hjem ;o)
                                                                                                                            
Det bliver en god aften.