onsdag den 18. september 2013

Rabarber og et nedfalden æble! Marmelade?

De sidste rabarber


Jeg har været lidt i haven i dag.. Mine vin-rabarber så lidt triste ud. Der stod 7 små tynde stængler tilbage, som råbte på at blive plukket. Så det gjorde jeg straks.










Et nedfalden æble!

Under æbletræerne lå der et lille æble, som lige må være faldet ned, det så helt fint ud. De andre æbler er næsten modne, så jeg snupper lige et æble mere fra træet. Så kan jeg nok lige få et lille glas marmelade af det som jeg har samlet sammen i haven i dag.






Æble & Rabarber marmelade
Æble - Rabarber marmelade


Ingredienser:

2 stk. æbler
120 gram rabarber
50 gram sukker
Evt. lidt Saffron

Fremgangsmåde:

1) Æbler skrælles og kernehus skæres ud. Æblet skæres i mindre stykker. Rabarber skylles og snittes i små stykker. Kom æbler og rarbarber i en gryde med sukker og evt. saffron.

2) Lad det koge nogle minutter under låg, så koger æblerne bedre ud. Når æblerne er møre tages låget af. Der røres godt rundt i gryden. Det er ikke nødvendigt at jævne denne marmelade, det sørger æblerne for.

Marmeladen hældes på skollede glas. Ingen baktier, betyder at det kan holde sig længere ;o) 

Så blev der lige et glas marmelade til ostemaden.     

lørdag den 7. september 2013

Jordbær Rabarber tiramisu - Madsvinene 3:3 - Maj 2013


Det kunne vist godt ligne at vi skulle lave en sommer tiramisu-agtig dessert i dag! :o)

Jo det er det vi skal. "Hvem skal lave desserten i dag drenge?" Mr. Wonsyld var mand for den opgave.
Det virker ofte som om det går lidt langsomt med Jan... men han er altid færdig med hans ret 20 minutter før de andre! :o) Så han har altså helt styr på sagerne. Han er også det vi kalder en livsnyder.  



Dessert
 
Rabarber - Jordbær - Mascarpone - Espresso 
Rabarber og jordbær i creme af mascarpone og hvid chokolade, samt ladyfingers i espresso.
 

Jordbær - Rabarber - Mascarpone
 

Ingredienser:  12 stk.

3 stænger rabarber
100 G. Rørsukker
200 G. friske jordbær jordbær
 
12 stk. Ladyfingers (savoiardi)
1 dl. Husets sprut (masala/madeira/ hvid portvin)
2 dl. Espresso

4 stk. Past. æggeblommer
100 G. Hvid chokolade
250 G. Mascarpone
5 dl. Skyr
100 G. flormelis
Vanilje (1 tsk. eller 1/3 af en stang)  

12 stk. Alu forme.
120 G. Mørk chokolade

 

 
Fremgangsmåde:

 
1)      Rabarber skylles og skærer i 2-3 cm lange stykker. Lægges i ovnfast fad, drysses med rørsukker og bages i ovn ved 160 G i 6-8 min.

 
2)       Past. Æggeblommer piskes hvide med lidt sukker og vanilje. Mascarpone og yoghurt røres i massen. Smeltet hvid chokolade vendes i til sidst.

 
3)      Jordbær skylles, fjern den grønne stilk, og skæres derefter i halve eller kvarte.

 
4)      Find den ønskede form frem.   Ladyfingers dyppes i espresso / portvin lage. Ladyfingers, rabarber, jordbær, mascarpone-creme ligges i lag. Slut af med at fylde formen med creme.  Stilles i fryseren. 

Jan samler desserten - Det ser godt ud.
 
5)      Vi skal nu have den ud af formen. Når den er ude af formen skal den rulles i finthakket mørk chokolade. Pyntes på toppen med jordbær og frisk mynte.

 
 
Hygge - Jordbær og Riesling.