torsdag den 31. december 2015

Chokoladetrøffelkugler - til den søde tand!

Denne opskrift har jeg haft i min lille opskriftsbog i meget lang tid nu. Det var en af de allerførste opskrifter, som jeg fik skrevet op. Den stammer fra min tid i London, hvor jeg tog min kokkeuddannelse. 

Chokoladetrøffelkugler - meget lækkert!

Chokoladetrøffelkugler

Ingredienser
2,5 kg. chokolade 57%
1,25 l. fløde
240 gram smør

Hvid og mørk chokolade til at rulle kuglerne i
Kokosmel (ristet)
Hasselnødder (ristet og hakket)  

Jeg bruger selv denne opskrift ofte, derfor er mængden ret stor. 

1) Fløde og smør varmes op til lige under kogepunktet.

2) Chokolade hakkes groft. Den varme fløde hældes over chokoladen. Der røres grundigt indtil chokoladen er smeltet og massen er lind.

Hældes op i en bradepande, så chokoladen ligger i et lag på 3-4 cm. Stilles på køl indtil chokoladen er helt fast.

Nu skal du kugle chokoladen op med et parisiennejern. Hvis du har problemer med at kugle den sidste del chokolade kan du smelte resten og hælde det tilbage i en mindre form og så lave resten når chokoladen igen har sat sig.

3) Når du har alle chokoladekuglerne klar skal de rulles i chokolade. 
Jeg plejer at rulle i mørk chokolade 60% og derefter ristede og hakkede hasselnødder. - Eller hvid chokolade og derefter ristet kokosmel. Det fungerer rigtig godt med begge dele, alt efter hvilket humør du er i... :o) 

God fornøjelse med det.   

mandag den 28. december 2015

Chokoladefondant - Madsvinene 3:3 - Okt. 2012

Ja tak... Lækker chokolade dessert. Hvad mere kan man ønske sig som afslutning på en dejlig aften.

Denne dessert fik vi lillejuleaften efter den lækre hovedret med braiseret svinebryst.


Lækker chokoladekage med blød kerne

Chokoladefondant 
Chokoladekage med blødende kerne, i ledsagelse af vaniljeis.
 

Klassisk chokoladefondant
 
Ingredienser -12 stk.
200 g. mørk chokolade 60 %                                      
150 g. smør                                                                 
120 g. sukker                                                             
6 stk. æggehvider                                                        
6 stk. æggeblommer                                            
20 g. maizenamel                                                   

2 spsk. rørsukker
6 stk. kakaobønner(kan undlades)
 
Vaniljeis

Fremgangsmåde 

1) Chokolade og smør smeltes i gryde over vandbad, ved svag varme. 

2) Æggeblommerne piskes i chokolademassen.


3) Æggehviderne piskes let, tilsæt sukker og pisk til en sej marengs. 
 

Æggehviderne vendes forsigtigt i chokolademassen. Til sidst vendes finthakkede kakaobønner og maizena forsigtigt i dejen.


4) Dejen hældes i små forme som er smurt med smør og drysset med rørsukker. Bages ved 200 grader i 8-10 min. 

Du kan også komme de ubagte kager i fryseren, hvis du ikke skal spise dem alle sammen nu. Så kan du tage dem direkte fra frost og sætte dem i ovnen ved 200 grader i 13-15 min.

Serveres straks sammen med en lækker vaniljeis. Jeg havde pyntet tallerkenen med brændte mandler og rød skovsyrer.





torsdag den 24. december 2015

In the making & færdig: Forret til juleaften, jomfruhummer...

Jeg har taget min lille minichef med i køkkenet, så vi kan hygge imens vi laver maden :o)


Jeg har fundet lidt jomfruhummere i fryseren og nogle tomme marmeladeglas i skabet... så tænker jeg at stege jomfruhummerene med lidt hvidløgsolie og anrette dem i et lillle marmeladeglas, dekorere med lidt små blomkålsbuketter og rucola. 
Jeg har også syltet lidt rødløg, og har stadig syltede stikkelsbær i køleskabet, måske jeg også bruger dem. 



I går fik vi aioli til aftensmaden... den kunne måske dyppes ned i glasset.   

Jo, jeg tror det bliver en fin lille forret til en aften, hvor der også skal være plads til and med rødkål og brunede kartofler samt ris a la mande til dessert :o)  

Ja det er hyggeligt at have børnene med i køkkenet :o) 

Kom tilbage senere og se det færdige resultat. "forret i marmeladeglas" :o)  

Så er det færdig resultat klar. 



Ingredienser -6 pers.
18 stk. jomfruhummerhaler (steges i ovn ved 200 grader i 12-15 min.)
en lille håndfuld rucola
½ dl. blomkål i små buketter (giv dem et hurtigt dyb i kogende vand)
Syltede rødløg
Syltede stikkelsbær 
6 stk. marmeladeglas



Fremgangsmåde
1)  Kom lidt rucola og blomkål i bunden af glasset. Derefter 3 hummerhaler i hver. Top op med syltede rødløg og stikkelsbær. Wup wup..  
Jeg serverede en frugtig hvidvin til denne lille forret. 




Så kommer der låg på, og Noa servere de små glas... jeg skænker hvidvin og så er der serveret. :o) 



Kokken serverer svinebryst lillejuleaften

Det er blevet 23. december og HK Mikkelsen kommer og hygger :o) Kokken har taget et stykke svinebryst op af fryseren og kogt det dagen før. 

Svinebryst - Chorizo - Rødbeder - Vanilje
Braiseret svinebryst med stegt chorizo, vaniljebagte rødbeder, samt grove fritter og aioli 
 
Julegris med chorizo og rødbeder

Ingredienser - 5 pers.
1,5 kg. svinebryst
10-15 små chorizo pølser
3 dl. juleøl
3 laurbærblade
1 stk. løg
2 stk. gulerødder
6 dl. hønsefond

500 gram rødbeder
1 spsk. honning
10 gram smør
vanilje
1 dl. beluga linser  

1 dl. blomkål i små buketter
1 lille håndfuld ristet mandler (ristes i ovnen ved 160 grader)

1 håndfuld rucola

Aioli se linket :o)

Fremgangsmåde

1) Kom svinebryst i en stor gryde. Hønsefond, timian og juleøl hældes i gryden. Kom gulerødder, løg, laurbærblade, salt og peber i gryden og lad det simre indtil kødet er helt mørt. Det tager et par timer. Tag kødet op af lagen og læg den i pres mellem to bradepander og læg et par kilo på toppen så den presser kødet sammen. Lad det stå under pres indtil næste dag.

Skær svinebryst ud i den ønskede form og steg det på en pande, så sværene bliver sprøde.
Du kan lige smide chorizopølserne på panden de sidste par minutter, så er de også klar når du skal servere maden. 

2) Rødbederne koges med skræl, indtil de er møre. Skrællen er lige til at tage af med hænderne når de er møre. Skæres ud i grove chunks og smøres med lidt smør, salt, honning og vanilje. Bages i ovnen ved 220 grader i 8-10 min. 

3) Blomkål skæres i små buketter. Smid dem i et ovnfast fad, og giv dem et par minutter i ovnen, når du alligevel har rødbederne i ovnen.  

4) Kartofler skrubbes grundig. Skæres ud i grove bjælker som du ønsker dine fritter :o) Giv dem et hurtigt opkog i saltet vand. Lad dem tørre godt inden du steger dem sprøde i rigeligt olie.  


 





5) Beluga linser koges møre i vand med salt. 

Find et par flotte tallerkner frem og anret det derpå. Servér evt. fritterne on the side.  

Vi har åbnet en lækker flaske rødvin. Glæder os over julen og hyggeligt fællesskab.

Velbekomme og glædelig jul :o) 

søndag den 13. december 2015

Snebold & Brombær - Madsvinene 3:3 - November 2015

Så står den på dessert. Madsvinene (en herre-madklub) er kommet til aftenens sidste servering. 

Først kommer her lige et overblik over aftenens menu.


1. ret         Kammuslinger & Havtorn

2. ret         Braiseret svin & Rosenkål

3. ret         Forunderlig snebold & Mandler 
 

Lad os se om Peter, som havde valgt at lave dessert denne aften, kunne lave en flot snebold. 

Forunderlig snebold & Mandler
Vaniljeparfait rullet i knust marengs og krystalliseret hvid chokolade. Garneret med brændte mandler og syltede brombær 



Vaniljeparfait rullet i knust marengs og hvid chokolade
Ingredienser
Evt. rød havesyre til pynt på tallerknen

1) Parfait
5 stk. pasteuriserede æggeblommer
125 gram flormelis
½ stang vanilje
5 dl. piskefløde
2 spsk. amaretto eller lign. 

2) Brændte mandler
300 gram mandler
100 gram flormelis
1 stk. æggehvide

3) Marengs
2 stk. æggehvider
2 spsk. flormelis

4) Krystaliseret hvid chokolade
200 gram hvid chokolade
125 gram sukker
70 gram vand


5) Syltede brombær
100 gram brombær
1 dl. vand
100 gram sukker 
evt. lidt vanilje

Fremgangsmåde
1)      Æggeblommer, flormelis, og kornene fra vaniljestangen piskes indtil det er hvidt og luftigt. Let pisket fløde vendes i de piskede æggeblommer. Smag til med ameretto og kom den i fryseren indtil den helt frossen. 

2)      Lav en glasur med æggehvide og flormelis. Vend glasuren sammen med mandlerne og bag dem i ovn ved 160 grader. Vend dem løbende indtil mandlerne har en lys gyldenbrun farve indeni.  

3)      Pisk æggehvider og flormelis til det er helt stift og smør det ud i et tyndt lag  på en bageplade med bagepapir. 
     Bag det i ovnen ved 120 grader indtil det er helt tørt.  

Mandler på vej i ovnen

4)      Smelt den hvide chokolade i vandbad. Kog sukker og vand sammen. Lige før det begynder at brune piskes den smeltede hvide chokolade i sukkerlagen. Pisk herefter indtil massen krystalliserer.

5)      Vand, sukker og evt. vanilje koges sammen indtil sukkeret er opløst. Hældes over brombærrene mens lagen er varm.  

Når der laves en kugle af isen skal den rulles i knust marengs som er blandet med den krystalliserede hvide chokolade. 

Anret en flot snebold på den ønskede tallerken :o) 

Velbekomme :o)