tirsdag den 23. februar 2016

Fødselsdagsmiddag - Brombærgravad laks med fennikel

Jeg havde vinterferie i sidste uge og holdt dermed også min fødselsdag. Familien var på besøg i søndags, og fredag var det vennernes tur til at få serveret fødselsdagsmenuen. Så huset har været fyldt godt op. 

Jeg serverede denne menu.

Brombærgravad laks - Fennikel

Flap meat - Brændte løg - Rosenkål

Chokolade - Karamel


Brombærgravad laks - Fennikel
Brombærgravad laks serveret med frisk fennikel, dild og dehydreret ananas

Brombærgravad laks med Fennikel

Ingredienser - en side laks er nok forret til ca. 25 personer
En side fersk laks (2-2½ kg)
400 gram brombær
1½1 dl. sukker
1½ dl. salt 
1 spsk. hel fennikel frø   
sort peber
1 stang vanilje
1 dl. snaps eller lign

fennikel
evt. ananas
dild

Fremgangsmåde
1) Bland brombær, sukker, salt, fennikel frø, sort peber og korn fra vaniljestang. Læg laksen i en bradepande med kant på. Hæld snaps ud over laksen og fordel resten af ingredienserne ud over i et jævnt lag. 
Lad laksen trække i 24-36 timer. Når den er færdig skal saften hældes fra og overskyende salt/sukker tørres forsigtig af.

Laksen er nu klar til at skæres i tynde skiver. 

2) Fennikel snittes i tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern.

Jeg havde skåret en ananas op og tørret stykkerne i en dehydrater indtil de var helt sprøde. Det fungerede godt med sprød ananas til den bløde konsistens som gravad laks har.  
 
Så er det bare at anrette den på en passende tallerken og pynte af med snittet fennikel, lidt dild og evt. sprød ananas. Hvis du er glad for frisk salat kan du lægge lidt frissé eller rucola på toppen. 

Så er forretten klar.  

fredag den 19. februar 2016

Syltede brændte løg - Bom det er lækkert!

Den årlige fødselsdag står får døren og det betyder at jeg har kreeret en udsøgt 3 retters menu. 

Familien var til fødselsdag i søndags. Disse syltede løg var en garniture fra hovedretten. På fredag holder jeg vennefødselsdag så jeg lavede en stor portion, da de kan holde sig længe i syltelagen.

Syltede brændte løg
Lækre løg! Brændte og syltede
Ingredienser 
1 kg. løg
5 dl. eddike
6 dl. sukker
sennepskorn
laurbærblade
sort peberkorn

Fremgangsmåde
1) Løg pilles og skæres igennem på midten. 

2) Nu skal løgene brændes godt af på en varm pande, uden fedtstof. Varm panden godt op og sæt de halve løg på panden. De skal være nærmest helt sorte på den ene side. Løgene kommes i en beholder.

3) Kog eddike, sukker, sennepskorn, laurbærblade og sort peberkorn op indtil sukkeret er opløst.

Den varme eddikelage hældes over løgene. Når det er kølet af kan du sætte låg på. Opbevares i køleskab. 

Løgene kan holde sig flere måneder hvis man altid bruger en ren gaffel af fiske dem op med. 

Syltede løg med sort kant!
 Så er der lækre brændte løg på min hylde i køleskabet. Det skal du da også have! :o)  

onsdag den 10. februar 2016

Ristede gulerødder med hvidløg og parmesan

Jeg stod og manglede en lille garniture til vores aftensmad forleden dag, og der var nærmest kun gulerødder i køleskabet... og et stykke parmesan ost!

Det blev til denne lille sag. 

Ristede gulerødder med hvidløg og parmesan




Ingredienser
6 stk gulerødder
1 tsk. smør
spidskommen
frisk timian
3 fed hvidløg
parmesan ost

Fremgangsmåde
1) Gulerødder skrælles og top og bund skæres af.

2) På en varm pande kommes gulerødder, smør, spidskommen, timian og hvidløg. Lad det hele stå og riste ved middel varme indtil de har fået farve og er møre.  

Drys gavmildt med frisk revet parmesan ost over gulerødderne lige inden servering.

Nu da vi har spist gulerødderne tænker jeg, at næste gang jeg laver dem skal der friskhakkede krydderurter på toppen, men det må blive til sommer, når haven bugner af friske urter.

Det ville også være lækkert med hakkede mandler eller dukkah som drys ovenpå.  

søndag den 7. februar 2016

Wok med marineret kylling og kokossauce

Jeg har en ældre wokpande som står inde bagerst i mit køkkenskab... så tænkte, at det måske var på tide at lufte den lidt. 

Derfor står den på wok i aften...

Wok med marineret kylling i kokossauce



Ingredienser 4 pers.
500 gram kyllingebryst
soya
1-2 tsk. karry 
½ tsk. spidskommen 

400 gram ris 

½ stk. porre
3-4 stk. gulerødder
1-2 stk. rød peberfrugt
1 stort løg
3-4 fed hvidløg
3 dl. hønsefond
1 ds. kokosmælk
1 tsk. tomatpuré

Fremgangsmåde
1) Kylling skæres ud i mindre stykker og marineres i soya, karry og spidskommen ved at vende det godt sammen i en skål.

2) Risene koges i vand med lidt salt. 

3) Porre, gulerødder, peberfrugt og løg snittes i så tynde strimler som du ønsker det. Jeg synes, at det er lækkert, hvis det ikke er for småt. Der må gerne være lidt bid i grøntsagerne. Sauter porre, gulerødder og peberfrugt godt af og tag dem op af wokken og læg dem i en skål til senere.

4) Kyllingen sauteres i wokken med lidt olie. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere et par minutter. 

5) Hæld kokosmælk og hønsefond i samt 1 tsk. tomatpuré. Lad det simre indtil kyllingen er mør. Så skulle saucen også gerne have den rigtige konsistens.     


 
Så er det ved at være spisetid. Du kan nu vende de sauterede grønsager i wokken eller lægge dem ovenpå som topping. 

Så er det bare at servere - velbekomme!